494 kommentarer

Præsentation af oplæg på EUD temadagen

Leg og læring

Computeren giver nye muligheder for at facilitere læring gennem leg og sammenkoble teori og praksis på andre måder. På den måde kan de unge lære en del af teorien ved at bruge de kompetencer, som de har trænet, siden de fik en mus i hånden for første gang.

Hold Fast har bidraget til at udvikle flere af den type indsatser. På temadagen præsenteres tre af disse.

  1. Gamebased learning

    Elever på autouddannelsen kan have svært ved teoriundervisningen, og ikke mindst ellære er årsag til at flere står helt af. Viden Djurs i Grenå har prøvet at skabe et anderledes læringsrum ved at omsætte pensum i ellære til et computerspil.

    Lærere fra autouddannelsen fortæller om elevernes modtagelse af computerspillet. Hvordan oplever de motivationen? Er frustrationsniveauet faldet? Er der en bedre effekt i forhold til læringsmålene? Er der perspektiv i at bruge computerspil mere bredt til teoriundervisning på EUD? Giver gamebased learning andet udbytte end den rent fagfaglige forståelse? Kan det medvirke til at fastholde eleverne i ungdomsuddannelse? Er det aktuelt i forhold til alle elever? Hvordan kommer man i gang?

    Spillet bliver præsenteret af de studerende på spildatamatikeruddannelsen, som har udviklet computerspillet som en eksamensopgave.

    Deltagere i temadagen fra Tekniske skoler med indgangen ”Bil, fly og andre transportmidler” vil efterfølgende få computerspillet tilbudt gratis, og Hold Fast betaler de unge spiludviklere for at besøge skolerne og implementere spillet.

  2. Skab sammenhæng gennem kreative læringsformer og metacase

    IBC i Aabenraa har udviklet et særligt HG forløb: Eleverne får udleveret en Macbook ved uddannelsens start. Formålet er at kunne lave opgaver og præsentationer på andre måder end de traditionelt skriftlige. Videoer og lydoptagelser indgår som led i en differentieringsstrategi, hvor eleverne i høj grad selv får lov til at vælge den måde, de vil producere deres opgaver på.

    Differentieringen ligger altså ikke i opgaveformuleringen men i – løsningerne.

    Klassen har som udgangspunkt været lektiefri, men for at tilgodese de stærke elevers motivation for at lære mere, er eleverne også blevet præsenteret for opgaver, som de skulle lave hjemme.I forhold til Macklassen arbejdes der med en metacase. Formålet er at skabe et undervisningsmiljø med bedre sammenhæng mellem fagene og etablere en tættere kobling mellem skole og virkelighed.

    Oplægget gennemgår bl.a.: Den fælles metacase, udviklingen af den, og hvordan den skal være med til at etablere en forbindelse henover HG’s fagpalette; hvordan undervisningen skal være med til at bryde den traditionelle skoleopfattelse hos eleverne; hvad det betyder for lærerrollen; hvordan Mac’en supplerer skolens øvrige arbejde med læringsstile; hvad det har krævet af lærerne at udvikle en metacase, som hele undervisningen er bundet sammen af; Hvilken effekt tiltagene har i forhold til studieaktivitet og fastholdelse? Om Mac’en er en fordel for alle elever.

  3. Rolleskift giver mere mod

    Hvad kan en skuespiller bidrage med overfor de mest sårbare unge? Tietgen Erhverv har inddraget skuespillere i fastholdelsesindsatsen overfor den mest frafaldstruede del af de unge.

    Projektet viste, at skuespillerne havde hver deres forcer i forhold til forskellige grupper af unge. Oplægget fortæller om projektets opstart /organisering / gode og mindre gode erfaringer, og de elementer, der vil blive implementeret i skolens fortsatte udvikling af undervisningstilbuddet til HG eleverne, bliver præsenteret. Den rigtige skuespiller kan bl.a. medvirke til at skabe større tryghed i gruppen, mere frigjorthed i forhold til præsentation og jobsøgning samt bidrage med redskaber til at håndtere vanskelige kunder. Det skader heller ikke den personlige status at have en personlig relation til en skuespiller, der medvirker i forbrydelsen.

Postkort fra Hold Fast

Hold Fast har arbejdet med fastholdelse ud fra to ben. Det ene handler om at styrke det sociale miljø, mens det andet skal sikre fagligt fodfæste fra starten.
De følgende fire indlæg er eksempler på dette.

  1. Lektiecafe på værkstedet

    Mange af de unge grundforløbselever har brug for lidt ekstra hjælp, så de får ordentligt fat fra starten. Det får de på Teknisk Skole i Fredericia, hvor der etableres individuelle lektiecafeer efter behov med deltagelse af få elever, nogle gange helt ned til en enkelt elev.Cafeernes indhold spænder vidt fra geometri, tegningsforståelse og svejseteknikker til teknisk engelsk og matematik. Af oplægget fremgår også, at organiseringen af lektiecafeerne kan give andre gevinster end de rent fagfaglige.

  2. Vi styrker deres sociale og kulturelle kapital

    Frafald skyldes ikke så meget etnicitet, men i langt højere grad er det et spørgsmål om den unges sociale og kulturelle kapital.På Campus Vejle afprøvede man et nyt initiativ på januarklassen på HG. Det medvirkede til at fastholde flere elever end vanligt, samtidig med at det havde effekt på lærerværelset.

  3. Idræt på skoleskemaet

    To gange om ugen er EUC Syds afdeling i Aabenraa omdannet til træningscenter. Her kan eleverne deltage i løb og zumba, eller de kan slå et smut forbi det lokale boksecenter, hvor de træner med hinanden og de mange sandsække på stedet.I gennemsnit har ca. 70 elever om ugen deltaget i aktiviteterne i foråret.Oplægget kommer bl.a. ind på motivation og fastholdelse af eleverne samt alle de problemer der opstår i den sammenhæng.

  4. Når EUD er plan B

    Til optagelsesprøve på gymnasiet – afslag! Tungt at skulle hjem og fortælle, at man ikke kan komme på gymnasiet. ”Tvunget” til at vælge noget andet. Ikke det bedste grundlag for at starte på en erhvervsuddannelse.

    En vejleder fra UU i Aarhus besluttede sammen med en kollegavejleder fra Aarhus Købmandsskole at støtte op omkring den gruppe unge med en anerkendende vejledning tre-fire gange hen over året. Resultatet var, at de fleste af disse unge holdt fast i HG. Ved sommerferien året efter var en del blevet klar til at søge en gymnasial uddannelse, mens andre var besluttede på at fortsætte på HG, idet de var afklarede om, at der også ad den vej er gode fremtidsmuligheder.

    Projektet er nu implementeret og udvikles videre. Oplægget vil fortælle om tilrettelæggelsen af og erfaringerne med samtaleforløbene samt deres tanker om videreudvikling i det kommende skoleår.

Fælles mentorindsats

Et væsentligt fokuspunkt i Hold Fast har været mentorindsatsen, som skal sikre at de unge ikke tabes mellem systemerne.

Resultatet taler for sig selv. Mere end 90 % af de mest sårbare unge er blevet fastholdt. Det lyder næsten for godt, men det er leveret i flere af de større mentorindsatser i Hold Fast.

  1. To fælles mentorer i den lille kommune

    UU Ringkøbing Fjord har i samarbejde med ungdomsuddannelser og kommune implementeret en mentorindsats, som er udmøntet i fuldtidsansættelse af to mentorer.

    Hvordan har det været muligt at skabe et økonomisk forpligtende samarbejde mellem UU, ungdomsuddannelser og kommune? Hvilke barrierer skal overvindes i mentorindsatsen? Giver den tynde befolkningstæthed fordele, som de større byer ikke har? Hvad er fremtiden for mentorindsatsen i Danmarks arealmæssigt største kommune med kun 58.181 indbyggere? Hvilke fordele giver det sammenlignet med de større byer som Odense og Aarhus?

  2. Én UU mentor tilknyttet den store erhvervsskole

    Med udgangspunkt i arbejdet som mentor for i alt ca. 60 unge på EUD i Odense får vi UU vejlederens bud på, hvordan mentorindsatsen kan supplere de fastholdende aktiviteter, som skolerne gør allerede.

    Hvad er mentorens opgaver? Hvordan kan man afgrænse opgaven? Hvordan har samarbejdet har været med forældre og lærerne på ungdomsuddannelsen? Har der været barrierer, som skulle overvindes undervejs? Hvad er de vigtigste faktorer i et vellykket samarbejde mellem en ekstern mentor og studievejleder/kontaktlærer/lærere på erhvervsuddannelsen?

    Med støtte fra Hold fast har de mest sårbare unge under UU Odense de sidste to år fået tilbudt en overgangsmentor, og hvert år har ca. 150 unge taget mod tilbuddet. Vi får dokumentationen af indsatsen og et bud på fremtiden for mentorindsatsen i Odense.

Praktikpladser, kan vi finde andre veje?

Mangel på praktikpladser kan vi læse om i aviserne. Samtidig er indsatsen med at finde en læreplads i høj grad overladt til eleverne selv.
To bud på at hjælpe eleverne med at finde deres praktikpladser præsenteres.

  1. Erhvervslivet sætter et nyt fodboldhold

    UU Herning har lavet en samarbejdsaftale med fodboldklubben FC Midtjylland om at bruge deres sponsornetværk til at skaffe unge en praktikplads.
    I oplægget fortæller UU vejlederne om, hvordan firmaerne i sponsorloungen ved FC Midtjyllands hjemmekampe har arbejdet engageret og målrettet på at matche holdopstillingen på banen med 11 lærepladser til unge elever på erhvervsuddannelserne.

  2. Kan man få praktikplads ved at se Paradise Hotel?

    Måske ikke, men også interessen for Paradise Hotel kan bruges positivt, når man søger elevplads. På IBC i Fredericia har nogle af de mest stille eleverne lært at bruge EFU modellen konstruktivt til at sælge sig selv, når de skulle have en elevplads.

    Hvordan kan lærerne i dagligdagen arbejde med eleverne, så de bliver mere bevidste om, hvad der sælger på arbejdspladsen? Hvordan kan eleverne få udbytte af deres egenskaber i fremtiden?