0 kommentarer

Næsten alle piger får en ungdomsuddannelse

Målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse i 2015 er på vej til at blive opfyldt, viser profilmodel 2011. For 2011-årgangen forventes 92 procent at få mindst en ungdomsuddannelse. Det er et procentpoint mere end i 2010 og seks procentpoint mere end i 2008. 95 procent af pigerne med dansk baggrund forventes nu at opnå mindst en ungdomsuddannelse.

Pigerne spurter af sted fra grundskolen til en af landets ungdomsuddannelser. For drengene går det også den rigtige vej. Det betyder, at regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, er godt på vej til at blive opfyldt. For 2011-årgangen forventes 92 procent således at få mindst en ungdomsuddannelse. For piger med dansk baggrund er andelen i de nye tal oppe på knap 95 procent (oprundet fra 94,6 procent). Regeringen er altså i mål for så vidt angår pigerne med dansk baggrund. For pigerne med anden etnisk baggrund forventes tallet at være knap 91 procent.

”Regeringen har med en række tiltag styrket unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Vi har eksempelvis netop valgt at forlænge Ungepakke 2, fordi den virker: Flere unge får nu en ungdomsuddannelse, og det går den rigtige vej. Nu skal vi bare have de sidste med,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

I det hele taget er udviklingen udtryk for, at uddannelsesaktiviteten er højere end nogensinde. Profilmodellens prognoser er således steget fire år i træk. Der er tale om en stigning på et procentpoint siden 2010 og i alt med seks procentpoint fra 2008 inklusiv indfasningen af den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Drengene halter stadig efter, men de er rykket nærmere pigerne. Fra 2008 til 2011 er forskellen halveret fra otte til fire procentpoint 90 procent af drengene forventes at få en ungdomsuddannelse.
Der er også en positiv udvikling at spore hos elever med anden etnisk herkomst end dansk. Her er forskellen fra dem og danske elever på fem år halveret fra 14 procentpoint i 2006 til 7 procentpoint i 2011. 86 procent af de unge med anden etnisk baggrund forventes at få mindst en ungdomsuddannelse.

Hvis man ser på, hvor mange elever der har fuldført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse er afsluttet, hvor de unge er cirka 21 år, er andelen 71,5 procent. Det er en stigning på 2 procentpoint siden 2010. Ser man på de 25-26-årige, som har gået i en dansk 9. klasse, er det 86 procent der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse.

25 år efter endt 9. klasse er det 92 procent, der har mindst en ungdomsuddannelse. Det er dette tal, den uddannelsespolitiske målsætning er baseret på.

Selvom regeringens mål er tættere på at blive opfyldt end tidligere, er det ikke positivt over hele linjen. Andelen, som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har nemlig været faldende hvert år fra 2004 til 2011. For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 2004, er det næsten 41 procent, der forventes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens tallet for 2011-årgangen lyder på 32 procent senest 25 år efter endt 9. klasse. Og det er ærgerligt, mener børne- og undervisningsministeren, der gerne ser flere unge få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

”Regeringen har derfor taget første skridt for at vende denne udvikling ved at indgå en bred finanslovaftale for 2013 der sikrer, at flere unge fremover færdiggør deres erhvervsuddannelse med den nye praktikpladspakke. Der afsættes 3,1 milliarder kroner i 2013 til 2016. En del af løsningen er etablering af praktikpladscentre, som skal hjælpe de unge, der ikke har fået en fuld uddannelsesaftale med en virksomhed,” siger Christine Antorini.

Regeringen har nedsat et 95 procent udvalg og er gået sammen med arbejdsmarkedets parter for skabe mere attraktive erhvervsuddannelser.


Skriv en kommentar