2.700 kommentarer

Partnerbesøg på IBC Åbenrå

Samtale med Afdelingschef Poul-Flemming Øgendahl, HHX-koordinator Mette Andreasen og Rektor Mette Andersen.

1)    Hvor mange optager I på ungdomsuddannelse hvert år?

Ca. 150 elever på HHX og ca. 200 elever på grundforløb.

2)    Hvor ligger de væsentligste udfordringer for de unge i forhold til at gennemføre deres ungdomsuddannelse – set med jeres briller?

a.    Manglende motivation af sociale årsager, omsorgssvigt, manglende voksenkontakt/støtte. Det giver stort fravær.

b.    Motivation – ”Hvad skal jeg bruge det til?”

c.    For ringe faglig ballast. Typisk andre årsager, blokeringer pga. social baggrund el. l.

d.   Basale skolekundskaber ikke i orden, kan ikke læse osv.

3)    Hvor ligger de væsentligste udfordringer for jeres skole i forhold til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse?

a.    En udfordring at skabe den rette motivation og synliggøre formålet. Hvad er mulighederne efter HHX?

Tilsvarende for mange unge på HG. Der er på HG, fordi det er her, de kan komme ind.

b.    Få dem til at komme, nedbringe fraværet. Jo mere fravær, jo større risiko for frafald.

4)    Hvad er de vigtigste indsatser, I gør hos jer for at fastholde de unge?

a.    Læsevejleder kontakter unge ansøgere til HHX med lave dansk karakterer og tilbyder et møde tilrettelagt for dem sammen med deres forældre. De får information om ordblindhed og muligheder for hjælpemidler. De tilbydes en screening, så hjælpemidler kan vær på plads ved skolestart, samtidig med at de kan holde sommerferie med bevidstheden om, at der er hjælp efter ferien.

b.    Skaber en fastholdende klassekultur, et godt socialt miljø. Lykkes godt, har lavt frafald sammenlignet med andre.

c.    Camp med afdækning af læringsstile og formulering af individuelle mål ved start af nye HG forløb.

d.   Elevudvalg arrangerer idrætsdag, vi har mange elevdrevne aktiviteter. Elevseminar, hvor eleverne tager i hytte og planlægger næste års aktiviteter. Elevråd + elevudvalg.

5)    Hvad vil I gerne styrke?

a.    Vi vil gerne i endnu højere grad bakke op om elevernes gode ideer – elevdrevne aktiviteter individuelt og som klasseaktiviteter.

b.    Forsøg med at modvirke skoletræthed, manglende motivation, der begynder at sætte ind i midten af 2. år. Nogle har måske behov for at få justeret fokus ind og målrette det mod afslutningen af HHX.

c.    På HG ville vi gerne bruge flere midler til at komme tættere på erhvervslivet, flere gæstelærere. Det kan medvirke til at skabe mål og motivation.

6)    Kunne I have interesse i at indgå i et samarbejde om IT og læring?

Vil gerne have en invitation. Har ikke særlig viden.