0 kommentarer

Relationen bestemmer den unges adfærd

Mona Frandsen og Lissi Larsen fra UU Viborg har gennemført projektet GPS mentor under Hold Fast, og giver her nogle bud på de vigtigste erfaringer. Projektet har omfattet 8 mentorer og 35 unge.

”Man skal være varsom med at drage konklusioner på forhånd. Nogle af de unge havde en adfærd fra 10., som var bestemt af de relationer, der var der. Da de startede på deres ungdomsuddannelse og fik andre relationer, gik det bedre”, fortæller Mona Frandsen, GPS mentor fra UU Viborg.

Mentoropgaven er mangfoldig

Lissi Larsen har koordineret indsatsen: ”En GPS mentor har til opgave at sikre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og arbejder med den unge i perioden 15/3 – 31/10. Herefter er der tale om en fastholdelsesopgave, så på det tidspunkt overgår opgaven til ungdomsuddannelsesinstitutionerne”, fortæller hun.

En GPS mentor er retningsgivende fagligt, personlig og socialt. Mona har taget udgangspunkt i den unges behov her og nu, og ved hvert møde lavet referat med aftale om de opgaver, der skulle løses inden næste gang; praktikpladssøgning, styr på lektier, afklaring af videregående uddannelse, opsøgning af klasselærere/kontaktlærere m.v.  Aftalerne har sikret en vis progression i den unges forløb.

Mentoropgaven er også at insistere på kontakten. Det personlige møde er vigtigt, en sms er for uforpligtende, det kan ikke bruges til at holde fast i den unge.  En sms er til gengæld en praktisk måde at minde den unge om, at der er et møde i morgen.

Monas erfaring er, at samarbejdet med den nye klasselærer/kontaktlærer er vigtigt. Det er også hendes indtryk, at ungdomsuddannelserne gerne vil have mentorerne tæt på, men at det tager tid at etablere dette samarbejde.

Mentoren skal være god til at skille rollerne ad. En mentor er ikke en vejleder, men en mentor er et bindeled, som laver aftaler, og som støtter med at skabe opnåelige delmål, så den unge oplever succes. De mange valgmuligheder og den store frihed bevirker snarere, at de unge bliver frustrerede, ikke livsduelige. Derfor er det en vigtig del af opgaven at hjælpe med at skabe struktur.

”Min opgave er at lære dem at gebærde sig i livet. Ifølge eleverne er skolen ofte kedelig, ja, men ikke alt i livet er spændende, men man skal kunne vælge at gøre det alligevel. Man skal kunne være i stue med de kammerater, man ikke kan lide, og er det svært at lære andengradsligninger, skal de unge lære at analysere mulighederne og træffe et valg, så de lykkes med det”, mener Mona.

Anbefalinger til fremtidige mentorforløb

Flere mentorer har været i tvivl om, hvordan mentorens opgave adskilte sig fra vejlederens opgave. Tydelighed i forhold til mentoropgaven og dens indhold ses som et behov, som fx kan dækkes ved en uddannelsesdag, hvor mentorrolle og mentoropgaver sættes i fokus.

Mentorerne mener, at jævnlige møder til erfaringsudveksling mellem mentorerne er en god ide, men samtidig har nogle mentorer været glade for, at mentorrollen ikke har været for fast defineret.  Der er forslag om et informationsbrev til eleven med en uddybelse af, hvad det vil sige at have en mentor.

Nogle elever har behov for at være et ubeskrevet blad i forhold til deres mentor, mens andre har brug for den tryghed, det giver at kende den person, man skal have som mentor. Den vurdering er vigtig at foretage, når mentor og mentee matches.

Flere efterlyser et bedre samarbejde med ungdomsuddannelsen, ligesom der er et ønske om at blive kontaktet, når eleven er fraværende.


Skriv en kommentar