Min mentor gav mig valgfrihed

“For første gang mødte jeg et menneske, som ikke ville kontrollere mig”, fortæller Rasmus om sit mentorforløb. “Rod lyttede til alt, hvad der fyldte, men fortalte også ting fra sit liv, så vi fik et ligeværdigt venskab. Jeg følte mig ikke som klient”.

Rasmus er netop færdig med 1. års HF på VUC Vejle. For et år siden fik han smadret sit knæ og måtte vinke farvel til drømmen om en militær karriere. Rasmus tændte ikke på mere skolegang, men han erkendte, at det nok var nødvendigt. Han lavede et væddemål med sin mor, som skulle betale hans nye computer, når han kom med huen på hovedet.

Væddemålet var ikke gulerod nok. Rasmus var skoletræt og hadede lektier. Han lavede afleveringerne, men mødte uforberedt og havde mange forsømmelser. Han kastede sig til gengæld over sociale aktiviteter. Han er kursistrådsformand, står for klassearrangementer og sidder i rådet for Campus Vejle. “Jeg er et menneske, der gør noget sammen med andre. Jeg vil gerne være i studiegrupper sammen med andre, som er motiverede og gider gøre noget. Det tror jeg også vil kunne fastholde mange andre unge”, mener Rasmus.

VUC tilbød, at han kunne få mentorsamtaler hos Rod, som er ansat på Rosborg gymnasium. Gennem samtalerne med Rod fik Rasmus struktur på sin hverdag. Han fik hjælp til at skabe overblik over, hvordan det stod til i de forskellige fag og formulerede mål for hvert enkelt fag. De lavede aftale om, hvordan Rasmus via sin kalender kunne planlægge lektier og afleveringer. Han købte en whiteboard, og hver søndag planlægges nu næste uge på tavlen.

Sammen med Rod har Rasmus også snakket drømme, for på den måde at finde frem til, hvad der skal ske efter HF. Måske er Rasmus en kommende medarbejder ved internationale katastrofer? Det er i hvert fald en af de muligheder, Rasmus finder spændende.

Fik jeg fortalt, at Rasmus kun er en aflevering bagud ved sommerferien, og at eksamen er gået over al forventning?