Konference: Ungdomsuddannelse til alle
KL afholder konference om ungdomsuddannelse til alle den 15. oktober 2010 i Københavns Kulturcenter.
Det er ambitionen at sætte et fornyet og skærpet fokus på ungeindsatsen med udgangspunkt i Folketingets ungepakker og erfaringerne fra projektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA).
Konferencen skydes i gang med et politisk talkshow med deltagelse af de centrale aktører, bl.a. undervisningsministeren og formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Gennem et forskningsindlæg sættes resultaterne fra UTA-projektet på prøve. Konferencen giver deltagerne mulighed for at knytte netværk og udveksle erfaringer i en netværksworkshop.
Virksomhederne repræsenteres på konferencen ved et indlæg af direktør Henrik Bach Mortensen fra DA. Endelig afsluttes dagen med et fagligt og personligt indlæg fra tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen. Cecilie Beck fra TV2 binder dagen sammen.