Partnerbesøg på Kolding Gymnasium
Samtale med Karsten Mogensen, HF uddannelsesleder.
1) Hvor mange unge optager I på ungdomsuddannelse hvert år?
Kolding Gymnasium optager ca. 300 elever årligt fordelt på 3 HF klasser (90 elever), 35 på International Baccalaureate (IB) og resten på STX.
2) Hvor ligger de tre væsentligste udfordringer for de unge i forhold til at gennemføre deres ungdomsuddannelse – set med jeres briller?
- Personlige og sociale problemer. Mange har meget ”støj” med i bagagen.
- Overgangen fra Folkeskolen – det trygge, hvor man kender spillereglerne – til ungdomsuddannelse, hvor fag og krav er anderledes. Lærerne opfører sig anderledes – nogle oplever lærerne som mere anonyme. De savner en klasselærer, der spørger hvordan de har det.
- Fremmed miljø, sprog, afkodning. Mange tosprogede mangler det dybere kendskab til sproget. Kan ikke forstå teksten i fx matematikopgaverne, selvom de kan læse det.
3) Hvor ligger de tre væsentligste udfordringer for jeres skole i forhold til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse?
- Hvordan matcher vi de uddannelsesfremmede elever?
- Hvordan kommer vi videre med de vanskelige ”diagnose elever” – ADHD, depression m.m.?
4) Hvad er de vigtigste indsatser, I gør hos jer for at fastholde de unge?
- Psykolog ansat i fællesskab med andre gymnasier kommer 1 dag/uge, finansieret af gymnasiet.
- Elev-elev mentor er netop startet for særligt udsatte elever. Der skal være kontakt 2 gange ugentligt, hvor mentor tager mentee med fx i fredagscafé eller lektiecafé. Hjælpe i gang med uddannelses- og skolelivet. Det er lettere, hvis en anden går med – evt. sender en sms om morgenen – er du kommet op? Der tale om en professionel relation, ikke en ven eller kammerat.
- Lektiecafé. Fagene udmeldes fra administrationen, men lærerne kan også tage initiativ til specifikke, midlertidige behov.
- HF kickstart – de første 3 uger arbejdes intensivt. Morgenmad hver dag. Fagligt indgår det i fagene biologi og idræt som tema om morgenmadens betydning for indlæring, sundhed, trivsel og motivation. Kører de første 3 uger efter sommerferien og igen de første 3 uger efter jul.
- Projekt lektielæsning, hvor der arbejdes med begrebet lektier. Projektet skal især hjælpe dem, der kommer fra gymnasiefremmede miljøer. Eleverne skal have viden om, hvilket udbytte de skal have ud af lektierne. Samtidig arbejdes med forskellige forberedelsesmetoder.
- Fokus på omgængere. Kollegialt netværk, som skal sikre opmærksomhed om frafaldssignaler.
- Tvunget sprogkursus for tosprogede. Dansklærerne screener og melder ind, hvem der har behov. Dette kan også blive et krav i forhold til fortsættelse i 2. g.
- Stilladseringsprojekt. Lærere, studievejledere og læsepædagog kører et forløb, hvor der arbejdes med forforståelse. Projektet er mest henvendt til elever fra uddannelsesfremmede miljøer.
- Skolen arbejder med elevtrivsel, hvor lærere og ledelse skal blive mere synlige. Eleverne skal opleve at blive set, at der er interesse for dem ”hvordan gik det til køreprøven i går?”, ”dejligt at se dig igen, er du blevet helt rask” o.s.v.
5) Hvad vil I gerne styrke?
- Kick start på HF.
- Udvidet lektiecafé, hvor lærerne kan tage initiativet og lave ekstra kurser i temaer, som eleverne har brug for at arbejde mere med.
6) Hvis I fik ½ million til en ekstra indsats til fastholdelse, hvordan ville I bruge den?
- Mere stilladsering, hvor der arbejdes med sprog og forforståelse, som kan medvirke til at eleverne lettere får en ungdomsuddannelse.
- Dobbeltlærerdækning efter behov.
7) Hvordan samarbejder I internt og eksternt om at fastholde unge i ungdomsuddannelse?
Samarbejder med UU om mentorer.
Brobygning, intro via UU.
Studievalg.
8) Kunne I have interesse i at indgå i et samarbejde om IT og læring?
Måske.
