86 kommentarer

Teater, mobiltelefoner og facebook skal sikre unge i Vejle en uddannelse

Flere unge i Vejle skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og vejen til succes går via teater, mobiltelefoner og facebook.

Det mener Ungdommens Uddannelsesvejldning (UU Vejle) og Videnscenter for Integration (VIFIN). De deltager i et Forum Teater Projekt, som skal hjælpe lærere og vejledere til at motivere eleverne til at lære og til at fuldføre en uddannelse.

Projektet er støttet af EU’s Leonardo da Vinci Programmet og gennemføres i samarbejde med bydelen London Borough of Hammersmith and Fulham og University of Helsinki (FI).

- Brug af teater i uddannelsesvejledningen skal lære de unge at italesætte deres problemer og blive mere afklarede omkring deres evner og uddannelsesvalg, fortæller Kjeld Petersen, leder af UU Vejle.

- Vi forventer, at projektet giver både os vejledere og de unge nye kompetencer og hjælper med at få flere unge gennem uddannelsessystemet. UU Vejle er altid på jagt efter nye måder at vejlede på. Vi har brug for nye metoder til at hjælpe de unge i risikogrupperne, som ikke bliver fanget af de traditionelle vejledningsmetoder, siger Kjeld Petersen.

For at møde de unge gennem medier, de bruger i deres hverdag, bruger projektet VIFINs teknologiske ekspertise inden for mobil- og webteknologi ved at inddrage mobiltelefonen som værktøj og sociale medier som Facebook.

Læs hele historien på UU-Vejles hjemmeside