Gode arbejdsvaner skal etableres inden arbejdspresset stiger

Der skal være plads til det hele

”Det var rart med samtalen, så følte man, at de var der og gik op i, at vi havde det godt. Det var et positivt skulderklap”, fortæller Nina, elev i 1. g på Viborg Katedralskole.

Nina går i en 1. g klasse, hvor man med støtte fra Hold Fast har afsat ekstra fire timer pr. elev til at etablere gode arbejdsvaner og en fastholdende klassekultur. Timerne går bl.a. til individuelle samtaler om elevernes trivsel og arbejdsvaner. Samtalerne tager udgangspunkt i spørgsmål om elevens anvendelse af tid. Hvor meget fylder lektier, arbejde, sport, TV, computer, venner m.m.? Hvornår er der plads til lektierne? Kan du prioritere anderledes?

Vi sidder på rektors kontor på den gamle Viborg Katedralskole. Der er langt op til de flotte stuklofter, de fredede bygninger udstråler tradition og atmosfære, og trapperne bærer præg af mange kommende studenters færden gennem de sidste 85 år. Tre unge er netop hentet ind fra forskellige aktiviteter for at fortælle om, hvordan de har oplevet skolens særlige indsats.

”Jeg tænker meget over, at der skal være plads til lektier, og det har jeg fået planlagt på en bedre måde end i Folkeskolen”, mener Nina. ”Jeg har fået planlagt lektierne ind i min træningstid”, supplerer klassekammeraten Thorbjørn, som dyrker kampsport på ”et rimeligt plan”. Katrine, som også går i klassen, har lang transporttid. Hun udnytter tiden i bussen til at gøre en del af hjemmearbejdet, da der også skal være plads til fritidsjobbet. Afleveringer laver hun især i weekenden.

Også de to piger dyrker sport, Nina spiller fodbold, mens Katrine deltager i spinding og zumba. Samtidig har de arbejde for at tjene til lommepengene, så skolens hjælp til at få planlagt tiden på en måde, så der er plads til det hele, er de meget tilfredse med, – også selvom de fik fremlagt tre års undervisningsforløb lige fra starten. ”Det var lidt skræmmende at få tre år præsenteret”, siger Nina, ”men også trygt at vide, hvad studieretningen indeholder”, mener Thorbjørn.

Eleverne giver samstemmende udtryk for, at overgangen er forløbet meget lettere end de havde forventet. ”Jeg havde forventet strikse regler og intet socialt med de andre i klassen”, fortæller Thorbjørn. ”I stedet er det helt ”down-to-earth”, vi er gode venner. Undervisningen er akademisk, niveauet er højere, men vi får en god undervisning”. Katrine supplerer ”Jeg troede, det var mere lige på og hårdt, men det har været en rolig overgang, og vi er kommet godt i gang.

Vi tager tingene hen ad vejen i stedet for at vente 14 dage

”Vi havde hurtigere fokus på klassen og hvem der var frafaldstruet”, fortæller vicerektor Lone Andersen og teamkoordinator Søren Hedeby Sørensen. De har lidt svært ved entydigt at fastslå, om den gode trivsel i klassen og det faktum, at ingen endnu er faldet fra, udelukkende skyldes projektet, da der kan være stor forskel fra den ene klasse til den anden.

De tre lærere i klasseteamet har haft ti elever hver, som de havde ansvar for, og som de har haft samtaler med. Desuden har de gjort en ekstra indsats for at integrere fire elever med anden etnisk baggrund. Fire andre elever har af forskellige grunde haft behov for lidt ekstra opmærksomhed fra lærerside, med det resultat, at de er godt på vej til at blive fuldt integreret i klassen, selvom to måske af andre årsager vælger at skifte studieretning efter jul.

Lærerne plejer at følge op hver 14. dag i forhold til fravær, afleveringer m.m., men i projektet er tingene taget hen ad vejen. Betydningen af det har været, at eleverne har været bedre til at melde tilbage, bl.a. om fravær og årsager hertil gennem lectio. ”Det virker som om eleverne tænker ”Hov, de lægger mærke til, om jeg er her, jeg må hellere melde tilbage og komme””, fortæller Søren.

Oplevelsen er, at eleverne i klassen er kommet godt fra start i forhold til studievaner.

Lærerteamet har gjort en ekstra indsats form at udarbejde en tydelig tre-årig toningsplan for AT, så indhold og krav er tydelige for eleverne. Samtidig er fagniveau og retninger og deres konsekvenser for videreuddannelse drøftet med eleverne, og lærerne er spændte på, hvilken indflydelse det har på elevernes endelige valg af studieretning.

”Hold Fast betyder, at vi følger dem tættere. Eleverne skal mærke, at de bliver set”, mener Lone. ”Men vi er efterhånden opdraget til at nurse dem, så det næsten er for meget, vi skal også lære at give slip”, slutter hun.