It på erhvervsuddannelserne: Brug it så eleverne kan lære på forskellige måder
Lærere udnytter i praksis sjældent de muligheder der ligger i it som et pædagogisk redskab. Erhvervsuddannelserne ville kunne nå flere elevgrupper bedre hvis lærere i højere grad brugte it’s mange kanaler, fx lyd og billeder, i undervisningen. Sådan lyder en af hovedpointerne i en ny undersøgelse fra EVA som har set på hvordan it er en del af lærernes pædagogiske praksis og daglige undervisning på erhvervsuddannelserne.
Uddannelserne er gode til at bruge it når det handler om gængse it-programmer som Word og PowerPoint og om helt fagspecifikke programmer til fx teknisk tegning. Lærere bruger også ofte information fra internettet til at gøre undervisningen mere opdateret og relevant for eleverne.
Læs hele pressemeddelelsen fra kommunikationskonsulent Marie Nielsen