Jeg er lige kørt på tanken

”Jeg er kørt ned på tanken efter smøger, men faldt og har slået mig så meget, at min bror henter mig og kører mig på skadestuen”, lyder det i telefonen.

Kirsten Nørh fra SDE i Odense er en god voksenven for frafaldstruede unge

Kirsten Nøhr, fastholdelseskonsulent på Syddansk Erhvervsskole, kender sine lus på travet. Hun har et glimrende kendskab til den unge mand, og tror ikke helt på beskeden, så hun beslutter at tage på skadestuen. Som ventet finder hun ham ikke der, og da hun ringer til ham siger han nu, at han er hos vagtlægen. Hun ringer igen, da hun ikke finder ham hos vagtlægen. Telefonen bliver ikke taget, men fra den dag møder han stabilt på grundforløbet indenfor auto, som han nu har gennemført. Efterfølgende har han fået fast arbejde hos en indvandrer, der har sit eget værksted.

Episoden viste ham, at lige meget hvor mange historier, han diskede op med, så ville Kirsten trevle dem op, og historien fra skadestuen blev point of no return.

Det faste holdepunkt

Kirsten Nøhr har gennem et år været ansat i projekt Hold Fast. Opgaven var at fastholde unge på tværs af ungdomsuddannelserne i Odense, og hun har gjort det så godt, at langt de fleste af de ca. 200 unge stadig er i gang med uddannelse eller arbejde. Enkelte har hun brugt rigtig meget tid på uden at kunne fastholde dem. De kan have en alternativ indkomst fx ved at arbejde for en narkodealer, og de vil ikke altid forstå, at SU’en ikke bare er en borgerløn, men at den rent faktisk kræver et fremmøde.

Arbejdsdagen startede i en længere periode kl. 05.25, hvor Kirsten fast ringede til en elev på Social- og sundhedsskolen, som var god til at fortælle sig selv, at det nok lige kunne gå at blive hjemme i dag. ”Jeg ringede til hende et par gange hver morgen. Med morgenfrisk stemme fortalte jeg hende fx at ”i dag skinner solen, det er fredag og en rigtig dejlig dag””, fortæller hun. Kirsten kender pigens baggrund og forstår godt, at det kan være svært at stå op om morgenen. I det hele taget har hun hørt mange historier fra livets skyggeside om druk og selvmord, weekender med bank, besøg på skadestuen og mange andre ting. Den sidste sms kom ofte ind sidst på aftenen, så Kirsten var blevet et fast holdepunkt for mange, og de oplevede hende nærmest som værende til rådighed døgnet rundt.

Hjælp til struktur og fokus

En havnede i fængsel hen over julen. ”Hvorfor må jeg ikke få en fodlænke så jeg kan komme hjem og være sammen med min kone og min datter?” Kirsten måtte snakke med ham om, hvad der sker i det danske fængselsvæsen og hvad baggrunden er. Den unge tosprogede mand fik hjælp til at skabe en anden struktur på hverdagen. Han skulle lære at skrive og læse, han og hans kone skulle finde et andet sted at bo end hos hans danske svigermor, og han skulle finde ud af om fokus skulle være at investere i en bil eller i familien. Mange har svært ved at finde deres egen vej, og opgaven for Kirsten er at støtte dem i at finde ud af, hvor de egentlig hører hjemme – og hvordan de kommer derhen.

I dagligdagen er studievejledningen gode til at støtte op om eleverne, med det sidste ekstra er der ikke tid til: køre en elev til psykiatrisk skadestue, træne eksamen med en elev med præstationsangst, øve rollespil som hjælp til at søge praktik, morgenvækning, hente elever om morgenen, opsøge dem på adressen ved langvarigt fravær. Den del har Kirsten varetaget og på den måde kunnet fastholde en god del af de elever, som ikke kan fastholdes gennem den nuværende indsats på studievejlederområdet.

Alle ungdomsuddannelserne i Odense har deltaget i samarbejdet. Den positive sideeffekt har været, at Kirsten har bedre kendskab til de andre ungdomsuddannelser, så hun nu har flere strenge at spille på, når hun skal hjælpe med at finde en uddannelse, som passer den unge bedre.