0 kommentarer

Lektiefængslet er (næsten) populært

”Bitten kom ind i timen og sagde navnene på dem, der skulle i lektiefængsel. Jeg var bagud med en opgave i dansk, som jeg ikke kunne overskue at få afleveret, og derfor skulle jeg også i fængsel”, fortæller Amanda fra Tørring Gymnasium smilende. Det virker ikke, som om det tynger hende voldsomt.

Amanda fortæller, at lektiefængslet kom på et tidspunkt, hvor hun var hårdt presset og tre afleveringer bagud. Hun fik den sværeste lavet i lektiefængslet, og så var der taget hul, og resten var hurtigt afleveret. Amanda oplevede fængslet som en befrielse, som gav hende mere overblik og overskud.

Nina Korsholm Larsen (til venstre) og Amanda A.B.Nielsen er sendt i lektiefængsel.

Nina Korsholm Larsen (til venstre) og Amanda A.B.Nielsen er sendt i lektiefængsel.

Vi sidder på kontoret på Tørring Gymnasium, hvor (næsten) alle kender alle, og hvor der er en rar og hyggelig tone. Amanda er hentet ind fra undervisning for at fortælle om en af de indsatser, skolen gennemfører under Hold Fast. Amanda mener, at lektiefængslet er med til at fastholde nogen af kammeraterne i gymnasiet. ”Det fungerer godt for de fleste”, og nogen bruger det rigtig meget, hvis de har svært ved at tage sig sammen” mener hun, og fortæller samtidig, at hun dog kun har været fængslet en gang.

Afleveringspligt ved udgang

Underviser Kirsten Stammerjohann er glad for den nye aktivitet. ”Hvis ikke jeg kan vride opgaverne ud af mine elever, giver jeg dem et varsel”, fortæller Kirsten. ”Nogle kommer med deres aflevering næste dag, og resten afleverer jeg navnene på til Bitten”.

Inspektor Bitten Skovborg samler meldingerne fra lærerne og møder op i klassen midt i en time. Hun læser højt af listen over elever, der skal i fængsel. Bitten finder hultimer for hver enkelt elev og lægger ind i lectio, hvornår, hvor og i hvilket fag de skal afsone. ”Somme tider har de desværre ikke fået opgaven, og så hjælper jeg med at finde den” smiler Bitten, som også kan hjælpe med at finde en glemt formelsamling eller en lærer, som lige kan hjælpe i gang, hvis den unge slet ikke kan få hul på opgaven. Når lektiefængslet igen åbner døren til friheden skal den unge aflevere. Nogen gange er arbejdet ikke færdigt, men det er i hvert fald afleveret, og står ikke og blinker som skriftligt fravær.

Mange gymnasieelever har en hektisk hverdag. Så starter de med det sjove, eller med jobbet, for der skal de jo møde for at få løn. Resultatet er overspringshandlinger, fordi de slet ikke kan overskue at komme i gang med hjemmearbejdet. De mangler struktur og planlægning, og har heller ikke helt overblik over, hvor tingene er.

Bitten, jeg vil gerne i fængsel

De oplever slet ikke lektiefængslet som en trussel, men som en hjælp, som de er glade for, når først pinlighedselementet er overstået”, fortæller en overrasket Kirsten Stammerjohann, som i starten havde det lidt svært med begrebet.

”Ja, nogen kommer endog snigende rundt om hjørnet og siger ”Bitten, jeg vil faktisk gerne i fængsel””, supplerer Bitten.

Skolen oplever, at lektiefængslet har fået en afsmittende effekt på elevernes adfærd. Mange er blevet bedre til at snakke med lærerne forud for afleveringerne, og de er mere opmærksomme på at få startet i god tid.

Skolen forventer, at lektiefængslet vil mindske frafaldet, fordi eleverne ikke dropper ud, når vægten af de manglende opgaver bliver for tung. Samtidig mener de, at færre elever skal til eksamen på særlige vilkår på grund af skriftligt fravær. Eksamen på særlige vilkår rammer årligt 3 – 5 elever, og skolen venter at lektiefængslet vil halvere dette.

Flere oplysninger fås hos

Bitten Skovborg og Kirsten Stammerjohann, Tørring Gymnasium, tlf. 75 80 18 44.


Skriv en kommentar