163 kommentarer

Partnerbesøg på SDE Vejle

Samtale med salgskoordinator Trine Kynde Hovad.

1)    Hvor mange unge optager I på ungdomsuddannelse hvert år?

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle optager årligt ca. 700 i Vejle på grundforløbene indenfor

  • Strøm, styring og it
  • Bygge og anlæg
  • Bil, fly og andre transportmidler
  • Produktion og udvikling
  • Mad til mennesker

2)    Hvor ligger de væsentligste udfordringer for de unge i forhold til at gennemføre deres ungdomsuddannelse – set med jeres briller?

a.    Sociale forhold ikke optimale i forhold til at tage en ungdomsuddannelse.

b.    Manglende faglige forudsætninger fx i matematik.

c.    De unge tilhører zapperkulturen. De har svært ved at fastholde sig selv, hvis de keder sig.

d.   Tærsklen er lav i forhold til sygdom, så nogle har meget fravær pga. fx lidt ondt i hovedet, hvor andre måske ville møde op alligevel.

e.    Teknisk skole fungerer lidt som skraldespand. Der eksisterer en myte om, at ”hvis du ikke kan andet, kan du altid komme på teknisk skole” – hvilket ikke er rigtigt.

3)    Hvor ligger de væsentligste udfordringer for jeres skole i forhold til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse?

a.    Vi skal lave spændende uddannelser, som de unge har lyst at deltage i.

b.    Vi skal motivere eleverne.

c.    Vi skal differentiere undervisningen, så man er på samme niveau. Det stiller krav til visitationen, da længden af forløbet tilpasses målgruppen.

4)    Hvad er de vigtigste indsatser, I gør hos jer for at fastholde de unge?

a.    Tilbyder fag på højere niveau til de stærkeste elever, fx matematik på C og B niveau.

b.    Har et tæt samarbejde med UU. Der etableres trepartssamtaler mellem UU, studievejleder og elev, når den unge er frafaldstruet.

c.    Mentorordninger.

d.   Differentierede holddannelser.

e.    Første skoledag for nye elever og forældre en lørdag i juni. Rundvisning, snak med faglærere, studievejledere m.fl. Dagen er indført for at forebygge det frafald, der sker i perioden marts – juni.

5)    Hvis I fik ½ million til en ekstra indsats til fastholdelse, hvordan ville I bruge den?

a.    Samle en klasse med unge, der er faldet fra. Sikre sig, at de er parate til en ny chance, gerne vil have en ungdomsuddannelse. Indgå kontrakter med dem om konsekvenser af fravær. Supplere undervisningen med særlige fastholdelsesaktiviteter.

6)    Hvordan samarbejder I internt og eksternt om at fastholde unge i ungdomsuddannelse?

Samarbejder med UU om mentorer.

Samarbejder med produktionsskole, psykologer, sagsbehandlere, 24 timer telefonkontakt, psykiatrisk skadestue.

Internt samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere, studievejledning.

7)    Kunne I have interesse i at indgå i et samarbejde om IT og læring?

Måske.