247 kommentarer

Partnerbesøg på EUC Lillebælt

Drøftelse med Hugo Brund Nielsen og Henrik Markvad.

Hvor mange unge optager I på ungdomsuddannelse hvert år?

EUC Lillebælt optager ca. 600 unge på grundforløb hvert år.

Hvor ligger de væsentligste udfordringer for de unge i forhold til at gennemføre deres ungdomsuddannelse – set med jeres briller?

  1. De unges interesse er modeorienteret og brancherettet. Fx er interessen for transportbranchen faldende i øjeblikket pga. mindre positiv omtale i medierne
  2. Faglig identitet og faglig stolthed er ikke længere så udpræget som tidligere indenfor de forskellige erhverv, så de unge bliver mere flakkende.
  3. I øjeblikket er det svært at finde en læreplads.
  4. Uddannelserne skal være mere praksisnære, samtidig med at kravene til boglighed er stigende. Fx sker tegning på grundforløbet til tømrer kun på autocad, smedene skal kunne lære CNC svejsning, der kommer nye direktiver omkring edb på transportområdet, og en del unge er faktisk IT analfabeter.

Hvor ligger de tre væsentligste udfordringer for jeres skole i forhold til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse?

  1. Gentagelse på gentagelse er vigtig, men hvis de unge keder sig, hopper de videre.
  2. Mange i lærerskaren er optaget af deres fagfaglighed, og ikke af at møde eleverne i øjenhøjde.
  3. Der er et hierarki indenfor uddannelsessystemet, og de tekniske uddannelser har lavere status end de øvrige uddannelser. Også fagene har en rangorden. De tekniske uddannelser har dog stigende status.
  4. UVM forventer at de unge er målrettede, så vi må ikke give dem tilbud på tværs af indgangene. Det er ikke hensigtsmæssigt for de unge, der slet ikke er afklarede, og som har brug for mere tid.

Hvad er de vigtigste indsatser, I gør hos jer for at fastholde de unge?

  1. Etablerer særligt tilrettelagte forløb med tilpasset pædagogik for unge, som på forhånd identificeres som frafaldstruede.
  2. Tiltrækker flest mulige grundforløb af hensyn til lokalområdet. Der skal være mange forskellige valgmuligheder, da de unge først er geografisk mobile, når de har en uddannelse eller en læreplads.
  3. Er netop startet med en forsøgsordning, hvor en sygeplejerske ringer til grundforløbselever, der har meldt sig syge, eller er fraværende uden afbud. Desuden sendes sms til forældre, når de unge er under 18. Forsøget kører på 3. uge, og antallet af en-dages sygemeldinger et steget voldsomt (med andre ord, de unge bliver hurtigere raske).
  4. Mentorordning elev/elev.
  5. SPS – især IT rygsæk.

Hvis I fik ½ million til en ekstra indsats til fastholdelse, hvordan ville I bruge den?

  1. Etablere et formaliseret samarbejde om psykolog bistand til de unge. Mange har ondt i livet.
  2. Sikre en tættere kontakt med de unge, der har behovet – gerne i samarbejde med andre.

Hvordan samarbejder I internt og eksternt om at fastholde unge i ungdomsuddannelse?

Der er et rigtig godt samarbejde med UU. Der etableres klasselærerkurser, specialklasser og særlige målgrupper kommer på besøg og får præsenteret udvalgte uddannelser.  UU vejlederne har været i to dages praktik.

Også et godt samarbejde på tværs af de lokale skoler – produktionsskole, IBC m.fl. Fx afholdes Campus in concert som et tilbud på tværs af skolerne.

Vi vil gerne samarbejde endnu tættere om tværgående aktiviteter. Herunder også om at gøre noget for de 1500 – 2000 unge i Fredericia, der ingen uddannelse har.

Etablerer netværk med andre på tværs af byer og regioner og deltager i større projekter, fx fastholdelseskaravanen.

Deltager i – og tager ind i mellem initiativ til – transnationale EU projekter om fastholdelse.

Kunne I have interesse i at indgå i et samarbejde om IT og læring?

Ja. EUC Lillebælt har netop bygget et Multirum, hvor der bliver mulighed for at bruge IT til innovative processer og til IT baseret undervisning på en anden måde.